Sct. Hansbål 2018
I forbindelse med den lange tørke og det stadigt eksisterende forbud mod bålafbrænding bliver vi nødt til at aflyse Sct. Hansbålet på pladsen ved Svendborgvej. Selv om der skulle komme regn i løbet af tiden op til Sct. Hans er det ikke forsvarligt inde i byen at afbrænde bål.
For nylig sponsorerede Helen og Gunnar “Vand” en bænk og Lokalrådet har opsat yderligere en bænk på Sct. Hanspladsen, så der nu er tre, og der er opsat et fyrfadskar til bagning af snobrød, hvis man ønsker at gå over og hygge sig i det fri med børnene.
Endvidere en lille grill, fabrikeret af Halldor Sørensens tidligere elever på Nyborgskolen og to skraldestativer op på Sct. Hanspladsen.
Vi har i tankerne senere at etablere en fast grill på pladsen. Hvis man benytter grill så tøm den på den bare jord, der er fremkommet i forbindelse med anlægning at sti til pladsen.
Vi har også søgt midler til en bålhytte derovre, så både lokalbefolkningen, men også cykelturister kan opholde sig her lidt længere – handle ind i Brugsen og spise is hos Konnerup.
Hvis man flytter bænkene ud på græsset, så vær søde at sætte dem ind igen efter brug. Kommunen vil ikke slå græsset hvis der forhindringer på plænen derovre.
Mvh. for Bøgebjerg Lokalråd