Lars Nielsen på Facebook:
Kære borgere, udlejere og erhvervsliv i Vester Åby,
Vi er glade for at meddele, at indsamlingen af tilkendegivelser om interesse for fjernvarme i Vester Åby nu er afsluttet, og vi har nået vores mål med et imponerende antal positive tilkendegivelser fra ejendomsejere.
Dette betyder, at FFV Varme A/S, med støtte fra Planenergi konsulentfirmaet, nu går videre med udarbejdelsen af et detaljeret projektforslag for fjernvarme i Vester Åby. Dette omfatter valg af et konkret sted til placering af varmepumpen samt en mere detaljeret økonomisk beregning.
Forvent at se projektforslaget klar i begyndelsen af 2024. Når det foreligger, vil vi informere jer om resultatet og i samarbejde med jeres lokale arbejdsgruppe afholde mindst ét borgermøde for at drøfte projektet nærmere.
Efterfølgende vil der være behov for bindende tilsagn fra interesserede forbrugere, og vi vil afklare, om der er tilstrækkelig opbakning til at realisere projektet. Vi vil også undersøge muligheden for statsstøtte til projektet.
Har I spørgsmål om projektet og det videre forløb, er I velkomne til at kontakte FFV på nemvarme@ffv.dk eller telefon 62611666.
Hvis din ejendom endnu ikke har tilkendegivet interesse, men du overvejer at være med på fjernvarmevognen, hører FFV stadig gerne fra jer. Der kræves stadig flere ejendomme for at sikre projektets økonomi. Brug samme mailadresse eller telefonnummer til at kontakte FFV.
Vi ser frem til fortsat samarbejde om fjernvarme og håber på et vellykket projekt i jeres by.
Venlig hilsen, FFV og Faaborg-Midtfyn Kommune