Stiftelsen.
13 sept. 2012 blev der holdt stftende generalforsamling for V. Aaby, Aastrup og Pejrup Hjertestarterforening. Der var 13 fremmødte. Niels Krogh bød velkommen og Niels Moritzen blev valgt til dirigent. Vedtægterne blev gennemgået § for § og blev endelig vedtaget med få rettelser.
Der blev valgt en bestyrelse bestående af Anne Charlotte Jessen, Åstrup, Merete Petersen, Pejrup, Alice Pedersen, Preben Ellingsen og Anders Hansen, alle V. Åby. Bestyrelsen konstituerer sig snarest.
Suppleanter: Holger Petersen og Birthe Tommerup, begge V. Åby
Som revisor valgtes Arne Hvidtfeldt og suppl. Niels Moritzen
Placering: de 4 hjertestartere er placeret på flg. bygninger –
Lægehuset Ines Milling V. Aaby –
Ved Bøgebjerhallens indgangsparti-
Åstrup kirkes graverhus
Pejrup Forsamlingshus.
Flg. firmaer og fonde har bidraget til projektet.
Johs. Lassen Fjellebroen A/S – Ideal Line – Fyns varmepumpecenter – Ines Milling – Elinstallatør Henning Madsen – V. Aaby Pensionistforening – Fyns Gartnerimaskiner – Black Batmen – Hammer Hansen – Tømrermester Finn Juul Jørgensen – Murermester Palle Jensen – Kloakmester Per Hansen – VVS Hans Frost – Konnerup og Co. – Bejerholm I/S – Sydfyns Autocampere – Club Damas – Damas Personaleforening – V. Aaby Brugs – Peder Marchall Design – EDC Faaborg – Gartneri Sloth – Bøgebjerghallens Cafeteria – Den Faberske Fond – Sparekassen Faaborg – Herurecka Fond.
Også Tak til Åstrup Menighedsråd, Pejrup Forsamlingshus og Bøgebjerghallen som har betalt for elinstallationen af skabene.
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Vester Aaby, Aastrup og Pejrup Hjertestarterforening.
Foreningen, der har hjemsted i Abildhuset, Præstegårdsvej 12, Vester Aaby, 5600 Fåborg er stiftet den 13. september 2012
§ 2 Formål
Foreningens formål er
at udbrede kendskabet til hjertestartere
gennem lokalt fællesskab og samvær at skabe forståelse for hjertestarteres betydning for livreddende førstehjælp
at tilvejebringe de nødvendige midler til at indgå aftaler med henblik på at vedligeholde og totalforsikre foreningens hjertestartere og skabe
at skabe interesse for- og arrangere kurser i førstehjælp
gennem foreningens virke at forbedre muligheden for, at der i foreningens område kan ydes livreddende førstehjælp til såvel beboerne som til gæster og turister ilokalsamfundet.
i tilfælde af økonomisk råderum, at indkøbe flere hjertestartere
§ 3 Medlemmer
Som medlem kan optages enhver borger, der har varig eller midlertidig bopæl eller på anden måde har tilknytning til foreningens område, og som kan tilslutte sig foreningens formål, samt ikke har gæld til foreningen.
Indmeldelse sker ved henvendelse til et af foreningens bestyrelsesmedlemmer eller ved skriftlig henvendelse til foreningens adresse.
For medlemmer under 18 år skal indmeldelse være godkendt af forældre eller værge.
Ethvert medlem kan på forlangende ved indmeldelse modtage en kopi af foreningens gældende vedtægter. Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med mindst en måneds varsel. Indbetalt kontingent refunderes ikke ved udmeldelse.
§ 4 Kontingent
Til dækning af foreningens udgifter til vedligehold af hjertestartere og skabe, forsikringer, afholdelse af førstehjælpskurser og andre aktiviteter til opfyldelse af foreningens formål, betales et årligt kontingent, som fastsættes på den årlige generalforsamling. Ved indmeldelse i løbet af et kalenderår betales for minimum et halvt år.
Et medlem, som – efter at have modtaget en skriftlig påmindelse om betaling af et
forfaldent kontingent – stadig ikke har betalt dette senest 30 dage efter fremsendelsen af påmindelsen, kan uden videre slettes som medlem af foreningen.
Side 1 af 3
§ 5 Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april måned
med følgende dagsorden:
Valg af dirigent
Valg af referent og stemmetællere
Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
Fremtidsvisioner.
Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år
Budget for det kommende år
Behandling af indkomne forslag
Fastsættelse af kontingent for det kommende år
Valg af bestyrelse og suppleanter
Valg af revisor og suppleant
Eventuelt
Adgang til generalforsamlingen har alle med tilknytning til foreningens område.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved indrykning af meddelelse herom i BØGEBLADET med angivelse af dagsorden, ved opslag på INFO-skærm Brugsen i Vester Åby, opslagstavle ved forsamlingshuse, udhængsskabe eller lign.
Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. På generalforsamlingen har hvert medlem en stemme. Der kan stemmes ved afgivelse af skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Fuldmagter skal godkendes af dirigenten inden stemmeafgivning finder sted. Fremsatte forslag er vedtaget ved flertal af de afgivne stemmer.
Dirigenten, der ikke må være medlem af bestyrelsen, vælges af forsamlingen.
Dirigenten afgør alle spørgsmål angående behandlings- og afstemningsmåder.
Ændringer af foreningens vedtægter vedtages på en generalforsamling,
I tilfælde af foreningens opløsning følges gældende foreningsret med indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel.
Såfremt blot et medlem stiller krav herom skal afstemning på generalforsamlingen
foregå skriftligt.
Der føres en protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen
underskrives af dirigenten og formanden og kopi heraf kan rekvireres hos bestyrelsen.
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 14 dages varsel
efter bestyrelsens bestemmelse eller
efter skriftlig begæring af mindst 1/3 af medlemmerne med angivelse af dagsorden og det eller de forslag, der ønskes behandlet.
Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
Side 2 af 3
§ 7 Bestyrelsen
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter.
Til bestyrelsen vælges mindst 1 person fra hvert område V. Aaby, Aastrup og Pejrup. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2 årig periode; i lige år er 2 på valg i ulige år er 3 på valg. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der skal føres protokol over bestyrelsens møder og de herunder trufne beslutninger. I tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem ikke kan deltage i bestyrelsens arbejde i kortere eller længere tid, indtræder suppleanten midlertidigt i det pågældende bestyrelsesmedlems sted.
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af bestyrelsens formand og i økonomiske anliggender af kassereren og formanden. De daglige løbende transaktioner varetages af kassereren alene.
Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg.
Salg eller pantsætning af hjertestartere kan ikke forekomme. Hjertestartere og skabe er V. Aaby, Aastrup og Pejrup lokalområdes ejendom.
§ 8 Forpligtelser
Ingen personer i bestyrelsen kan drages til ansvar for hjertestarterens brug i nødsituationer.
Bestyrelsen forpligter sig alene til en form for kontraktlig vedligeholdelse og forsikringer af hjertestartere og skabe.
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.
Der påhviler ikke medlemmerne nogen hæftelse for foreningens forpligtelser.
§ 9 Regnskab og revision
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor.
Således vedtaget på Vester Aaby, Aastrup og Pejrup Hjertestarterforenings stiftende generalforsamling
Ovenstående vedtaget med ændring 12 april 2016
Formand Sekretær
Merete Pedersen Pejrup Alice Pedersen Vester Aaby
Dirigent
Niels Krogh V. Aaby
Side 3 af 3
Præstegårdsvej 12, Vester Aaby, 5600 Faaborg