Danmarks vildeste kommune
Tilmelding til Miljøminister Lea Wermelins konkurrence om Danmarks vildeste kommune.
Til Miljøministeren.
Hermed tilmelder Faaborg-Midtfyn Kommune sig til konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune. Vi ser frem til at hører nærmere om konkurrencen.
Faaborg-Midtfyn kommune byder ind med følgende tiltag:
– Fokus på reduceret græsklipning på de kommunale grønne arealer. De sidste fire år er der sket en reduktion i græsklip og mange steder slås de kun en gang om året, hvorfor de fremstår mere ”vilde” og naturlige. Fokus på yderlige arealer vil fortsætte.
– Udarbejdelse af en udviklingsplan for de grønne områder i kommunen. En plan hvor mere vild natur indgår som en, af flere, oplevelsesværdier i de grønne områder.
– DGNB områdecertificering af et byudviklingsprojekt i Årslev, hvor arbejdet med at styrke biodiversitet inden for boligområdet er en forudsætning.
– Igangsætning af et to-årigt projekt med genregistrering af hele kommunens vigtigste naturområder. Dette bl.a. for at sikre sig at de private lodsejere med naturafgræsning har de bedste vilkår for at søge tilskud hos staten og for at sikre en korrekt viden om de beskyttede og truede arters udbredelse – med henblik på nye projekter der kan sikre og forbedre deres livsvilkår.
– I samarbejde med de øvrige fynske kommuner og Naturstyrelsen arbejde for et stort fælles fynsk naturprojekt hvor der arbejdes ud fra habitatkompleksitet med formål at styrke biodiversiteten og give naturen mere plads
– Igangsætning udarbejdelse af en samlet plan for styrket biodiversitet i kommunen
– Undersøge muligheder for at der placeres en Naturnationalpark i Svanninge Bakker og Bjerge
– Aktivering af borgere og lokalråd vil sker gennem frivillige ressourcer i lokalråd og lokalsamfund m.v., der vil arbejde med emnet og den vej søge at få en indsats til at gro ”nedefra”.
– Kommunen vil understøtte de frivillige lokale ved at samle eksisterende relevant information (viden og gode råd) fra andre kommuner mv og lægge dette materiale på kommunens hjemmeside – herunder med relevant links til andre hjemmesider.
Kontaktpersoner:
Faaborg-Midtfyn Kommune: Borgmester Hans Stavnsager, hansr@fmk.dk, tlf. 72531714
By, Land og Kultur: Afdelingsleder Ole Tyrsted Jørgensen, oltyj@fmk.dk, tlf. 72532053
Kommunikation og presse: Afdelingsleder Aino Lykke Faldborg, aif@fmk.dk, tlf: 72531023
Fynsland: repræsentant for kommunes lokalråd Gunnar Landtved: gunnar@landtved.dk
På vegne af borgmester Hans Stavnsager
Venlig hilsen
Ole Tyrsted Jørgensen
Natur og Trafik
Afdelingsleder
By, Land og Kultur
Mellemgade 15, 5600 Faaborg
tlf.: 7253 2003
E-mail: oltyj@fmk.dk